Covid19 skal ikke have lov til at ødelægge din mentale sundhed!
Hvordan kan du passe på din mentale sundhed, i en tid hvor uvished og frygt for covid19 og dens indgreb i din hverdag både privat og arbejdsmæssigt fylder meget.
Hvordan kan du begrænse din nyhedsstrøm om covid19
Der er meget, som er ukendt omkring covid19, hvilket kan skabe frygt og usikkerhed, da vi ikke præcist ved, hvilke følger det vil få. Frygt og usikkerhed aktiverer helt naturligt vores medfødte alarmberedskab, som er med til at sikre vores overlevelse. Derfor aktiveres vores opmærksomhed til at fokusere på faresignaler. Mange vil i denne tid opleve, at de bruger ekstra meget tid på at tjekke forskellige medier for opdateringer om covid19 og dens indvirkning på det, de finder faretruende. Problemet er, at det kan medføre eller øge psykiske symptomer som stress, angst og OCD. Det kan være symptomer som frygt, nedtrykthed, ondt i maven, uro i kroppen, fraværende, træthed, nedsat koncentration, overskud og humør.
Sæt rammerne selv og vælg et tidspunkt på dagen, hvor du afsætter ca 1/2 time til at holde dig opdateret om coronavirus. Vær kildekritisk! Du behøver selvfølge ikke bruge al tiden, hvis du ikke finder det nødvendigt. Sæt gerne tidspunktet lidt senere på dagen, så du kan øve dig i at udskyde og minimere din nyhedsstrøm. Vær også opmærksom på at tale med andre om andet end covid19, se om I kan minimere den tiden I taler om covid19. Således kan du styrke din mentale sundhed i en alvorlig covid19 tid.
Hvordan kan du begrænse tiden brugt på bekymringsscenarier?
Din hjerne vil helt sikkert gerne hjælpe dig med at forudsige og løse din problemstilling i denne corona tid. Problemet er bare, at hvis hjernen anvender mange timers bekymringer, skaber det højst sandsynligt ikke løsninger, ideer eller korrekte forudsigelser om fremtiden. Mange timers bekymringer er som at kradse i et fysisk sår, det begynder at bløde, og såret får ikke mulighed for at hele sig selv. Derfor er det vigtigt, at du lærer at begrænse tiden brugt på bekymringer, så du ikke kradser unødvendigt i din mentale sundhed. Det er langt mere konstruktiv at trække på dine erfaringer, kompetencer, meninger, holdninger eller konstruktiv vidensdeling end mange timers bekymringer.
Vi har alle mange tusinde tanker dagligt, og mange af dem registrerer vi ikke. Vi har også allesammen tanker, som kaldes triggertanker, det er de tanker, som særligt opsøger vores opmærksomhed. Eksempelvis, ‘Hvad nu hvis jeg er smittet?’, ‘Hvad med min virksomhed?’, ‘Hvad hvis jeg bliver fyret?’, ‘Hvad nu hvis mine forældre eller børn bliver smittet?’, Hvilke konsekvenser får det for mit studie?’.
Det er helt normalt og naturligt at have sådanne tanker. Det afgørende er, at du oplever og erfarer, at du at selv kan vælge, hvornår og hvor meget tid du vil bruge på tankehåndtering.
Det første skridt til en sund mental håndtering af triggetanker er at være bevidst om triggertankernes tilstedeværelse. Det næste er at kunne adskille triggertanker fra bekymringsscenarier. Der er nemlig en afgørende forskel på effekten heraf. Vi har alle triggertanker igennem hele livet, men det er ikke alle, som får det psykisk dårligt. Opleves bekymringer derimod som ukontrollerbare, vil de ofte fylde i mange timer dagligt, hvilket medfører psykiske symptomer. Det er altså ikke vores triggertanker, som skader vores mentale sundhed, men mængden af tid hjerne bruger på bekymringer.
Du kan forestille dig, at dine triggertanker er din mobiltelefon, som ringer. Se om du kan øve dig i, at vente med at svare den. Afsæt et tidspunkt lidt senere på dage igen ca 1/2 time. Dukker triggertankerne ikke op, når du har afsat tid til dem, behøver du ikke bruge mental energi på at huske på dem. Dukker de op senere på dagen, kan de godt vente til du har ‘telefontid’ næste dag. Forsøg i stedet at rette dit fokus ud, men husk målet er ikke at få tanker og symptomer væk, men at give det mindre opmærksomhed, så du ikke kradser for meget i din mentale sundhed.
Hvordan kan du tjekke mindre for symptomer?
Triggertanker som ‘Er jeg smittet?’, ‘Hvad er det nu symptomerne på covid19 er?’ vil helt naturligt dukke op mange gange i løbet af dagen. Men hvordan får du det, hvis du engagerer dig i dem hver gang ‘de ringer’, med enten at google symptomer eller tjekke kroppen? Heldigvis er det samme strategi, som du kan anvende igen. Se om du kan vente med at google og tjekke dine symptomer, så du ikke aktiverer dit alarmberedskab konstant.
Det lyder måske simpelt, men det er det ikke, hvis din hjerne mener, at det er vigtig, at du anvender bekymringer til at håndtere covid19 situationen, og du oplever bekymringerne er ude af din kontrol.
Jeg vil gerne støtte dig i at komme mental bedst muligt igennem denne tid. Tjek online terapi på www.nanna-holm.dk. Jeg har haft online terapi igennem en årrække, og forskning understøtter, at det er lige så effektfuldt som face-to-face. Den onlineplatform jeg anvender er GDPR sikret og corona fri. Ingen transporttid, og du skal blot trykke på det tilsendte link, og vi er i gang.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på 61338894 eller kontakt@nanna-holm.dk
Mange hilsner
Nanna Holm